Midt i at alverdens opmærksomhed er rettet mod »lille« Danmark og frygten for jordklodens klimatilstand er i højsædet, så glemmer vi let, at året er ved rinde ud samtidig med, at julefreden er ved at sænke sig. Og allerhelst vil vi måske glemme hvad, der også følger med højtiden: nemlig tiden til eftertænksomt tilbageblik på året. Er 2009 ikke bare et år, vi hurtigst muligt skal lægge i glemmebogen og lade som om, det aldrig har eksisteret? Hvis det ikke skal gøre ondt nogen steder og vi fortsat skal leve videre uanfægtet, så jo. Men nej, vi er nød til at se realiteterne i øjnene og prøve at forstå, hvorfor vi er havnet her, og hvad årsagerne er hertil. Vi må knibe os selv i armen og erkende, at vi nok ikke i de »gyldne år« udviste rettidigt omhu i tilstrækkelig grad, selvom det ikke har skortet på advarsler herfra.
Vi må erkende, at vi langt hen ad vejen var grebet af euforien over resultaterne af seddelpressernes overarbejde. Det vi glemte i fremgangsrusen var at tage fat på en omfattende modernisering af vores samfund, så vores børn kan komme til at leve med og imødegå de udfordringer, som fremtiden vil byde. Vi fik ikke effektivt taget fat på at finde årsagerne til, at flere og flere borgere ikke magter at tage del i produktionslivet, at virksomhedernes konkurrenceevne, overlevelsesevne og virkelyst vikles ind i omsiggribende offentlig bureaukratisering og regeljusteri og at den finansielle sektor havde focus på forbrug og spekulation frem for produktion. I stedet var vi optaget af at servicere og præmiere særinteresser. For 2 år tiden da de økonomiske vismænd og andre gjorde opmærksom på faresignalerne, blev de nærmest gjort til grin på samme måde, som man i tidligere tider behandlede forskere, som påstod, at Jorden var rund.
Og netop nu er vi havnet i en situation med nogle historiske udfordringer, som vi ikke har en endegyldig løsning på. Derfor har vi alle svært ved at navigere. Eneste farbare vej er, at vi må prøve at finde »veje« – for der er ikke kun én vej ud af krisen. Derfor pålægger det også vores valgte politikere at forstå krisens omfang og struktur, og ikke hænge fast i euforitidens fraser om, at vi alle kan blive rigere uden samtidig at give afkald på særinteresser. Det kræver bl.a., at der bliver taget hånd om en effektiv løsning af erhvervslivets likviditetsmæssige situation samt fjernelse af alle bureaukratiske restriktioner, som påvirker et fleksibelt arbejdsmarkedet – herunder den tåbelige multimedieskat. Vi kan ikke forvente, at politikerne skal anvise os vejen ud af krisen. Det kan vi kun selv. Politikerne kan hjælpe til, at vejene blive farbare, så mange flere tør driste sig ud på dem. Som brancheforening vil vi gøre alt for, at så mange også kan komme til at navigere på de veje.
Selvom 2009 har været krisens år, har det også været året, hvor De Grafiske sprang ud i sin nye »habit« med flere og forbedrede varer på hylderne. Derfor ønskes medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår for første gang af De Grafiske.
Anni Kjær Nielsen