Vinteren har varet længe i år, og næsten symbolsk har foråret ladet vente på sig. Sneen har dækket det ganske landskab så godt og grundigt, at vi har haft svært ved at finde de grødende forårsbebudere. Det samme må vi sige om den økonomiske og finansielle krise, som gennemstrømmer vores del af verdenen – og specielt den i vores lille »andedam«. Beskæftigelsen falder stadig og på bare 1 år er næsten 20% af alle industriarbejdspladser forsvundet fra landkortet for måske aldrig at vende tilbage. Alt dette kan man ikke kun beskylde den finansielle krise for. Den har nok mere fungeret som katalysator for en global udvikling, hvor flere og flere jobs og opgaver forsvinder til en anden del af Verdenen. Det giver nogle udfordringer, som vi ikke tidligere har set. Vi kan ikke bare – som tidligere – løbe lidt stærkere og kanvasse salgsarbejdet endnu mere. Det kræver i stedet nogle voldsomme strukturændringer i og af vores samfundssystem. Det gælder lige fra uddannelsessystemet til pensionssystemet – det være sig regionalt som nationalt. Spørgsmålet er om, der er vilje og evne til at løfte denne opgave efter i sig mange år euforisk at have levet over evne og helt glemt udfordringerne med at tilpasse samfundets ressourcer til de forandringer, som nødvendigvis måtte komme. Tilbage står vi med en historisk høj offentlig gæld og dele af en arbejdskraft med manglende kvalifikationer i forhold til de nye globale udfordringer. Friværdien gør det ikke længere!
I det lys må vi også se de overenskomster, som netop i disse dage udløber og forhåbentligt bliver afløst af nogle nye. Ud fra det vi foreløbig ved fra de toneangivende områder, så udvises der stor ansvarlighed fra arbejdsmarkedets parter, hvilket politikerne kunne lære meget af. Alvoren synes gået op for begge parter: nu handler det ikke længere om at gennemtrumfe nogle omkostningsfordyrende aftaler, som ingen i den nuværende situation alligevel ville have råd til. Nu handler det om en fælles interesse i at bevare og udvikle de arbejdspladser, vi har tilbage. Det er ikke så meget kroner og ører, det har handlet om, men i langt højere grad fleksibilitet og velfærd på arbejdspladsen.
Derfor glæder De Grafiske sig til at indlede forhandlingerne om at revidere vores overenskomstkompleks med HK. Fornyelsen ligger lidt »skævt« i forhold til store dele af de øvrige overenskomsters skæringsdato 1. marts. Vi regner selvfølgelig med, at vi pr. 1. juli kan lave en ny 2-årig aftale, som i store træk afspejler resultaterne fra det øvrige arbejdsmarked – også selvom mange af de fleksible ordninger fra industriforliget allerede findes i vores ordning.
Med visheden om at de nye overenskomster ikke i nævneværdig grad vil påvirke virksomhedernes omkostningsniveau, er vi helt sikre på, at flere vil se lidt mere lyst på fremtiden og også tænke i investeringsplaner. Til det har vi brug for at lade os inspirere. Hvad er mere naturligt end at drage af sted til Ipex messen i maj måned. De Grafiske er i lighed med tidligere arrangør af en messetur, hvor der vil blive god lejlighed til at pleje det faglige og sociale i både Birmingham og London. Fra tidligere ved vi, det vil blive en succes. Vel mødt på turen til England i maj!
Anni Kjær Nielsen