Man kan sige meget om krisen, og det har vi også gjort her tidligere på denne plads. Ikke alene skiller krisen »fårene fra bukkene«, den stiller også højere krav til den rådgivning, der er nødvendig for at navigere i et smult vande. Der er ikke længere råd til overflødige eksperimenter og fejltagelser. Vi mærker det voldsomt i dagligdagen, hvor vi sidder tæt på de problemer, som virksomhederne gennemlever. Vi kan selvfølgelig ikke gøre så meget ved den eksterne likviditetsmæssige situation og efterspørgsel, som finanskrisen har bragt os i, men vi kan være med til at sætte focus på de interne ressourcer, så der ikke bliver foretaget dyre og uhensigtsmæssige dispositioner. Det gælder f.eks. kravene til behandling, anvendelse og organisering af medarbejderstaben – og de er blevet skærpet voldsomt i takt med, at virksomhederne har måttet tilpasse, rationalisere og omstrukturere sin produktion. Derfor er vi også glade for netop i disse dage at kunne udsende den nye overenskomst, som viser sine forudseenhed ved at være et instrument til fleksibel tilpasning til den vej, som markedet og teknologien bevæger sig ad. Den er ikke en stopklods præget af gamle faggrænser og stridigheder, som man ellers let kan opfatte overenskomster som, men et fornuftigt redskab af aftaler og dialog i en virksomhed.
At fleksible og regulerede forhold i en virksomhed er vigtige, viser indtil flere sager, vi har beskæftiget os med i foreningen. Senest har vi i over 3 år beskæftiget os med sag for en medlemsvirksomhed, hvor der i henhold til overenskomstens fleksible muligheder var lavet en lokalaftale. En organisation uden indflydelse på overenskomst og lokalaftale anfægtede på vegne af et opsagt medlem lokalaftalens gyldighed for hende, og krævede en efterbetaling på kr. 278.000. Hovedparten af kravene relaterede sig til, at de krævede betaling snævert efter de satser, som fremgår af overenskomsten, og ikke de fleksible aftaler, der på virksomheder var indgået på virksomheden i henhold til overenskomsten. Vi fandt sagen så principielt vigtigt og kunne ikke leve med, at medarbejdere kunne anfægte de aftaler om arbejdsvilkår, som var lavet på virksomheden, bare fordi vedkommende havde indmeldt sig i en organisation uden normal indflydelse på overenskomstforhold. Ligesom vi heller ikke kunne leve med, at vi og virksomheden skulle være gidsler i deres forsøg på at profilere deres »billigere« organisation og drille HK. Sagen er endelig slut efter 3 års massive bunker af papir og skriverier. Kravet på kr. 278.000 endte med bod på kr. 18.000 for et mangelfuldt ansættelsesbevis, hvad vi og virksomheden hele tiden havde erkendt og tilbudt erstatning for. Det forargelige i sagen er næsten, at organisationen ud over den billigere kontingent i 3 år har forgøglet deres medlem, at de sagtens kunne vride kr. 260.000 ud af den virksomhed, som hun havde måttet forlade og var bitter på.
Sagen viser, hvor vigtigt det er at have orden i papirerne og have en god sparringspartner, som er vedholdende og som man kan stole på. En sådan forening og samarbejdspartner er De Grafiske. Derfor er det endnu vigtigere end tidligere at have den tætte kontakt til os, så man ikke kommer ud i lignende sager. Vi har mange sager, som kan minde om ovennævnte, idet der bliver flere og flere medarbejderorganisationer, som intet kendskab har til den verden vi befinder os i. Det kræver ressourcer fra vores side, men i stort set alle tilfælde vinder vi disse sager.
Eneste punkt hvor vi må »give lidt op« er, når virksomhederne ikke helt har orden i medarbejdernes ansættelseskontrakter. Derfor forsøger medarbejderorganisationer mere som en regel end som en undtagelse at få en godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis ved en opsigelse med henvisning til loven.
Derfor er der også god grund til at have en kontakt til os om bistand til bl.a. ansættelseskontrakter, også selvom der ikke står fyringer på dagsordenen. Og allervigtigst: så er alle disse serviceydelser gratis for vores medlemmer!
Anni Kjær Nielsen