I sidste nummer af Grafisk Fremtid kom vi på netop denne plads med en opfordring til Helle og politikerne om at tage handskerne på og komme i gang med at skabe vilkår, hvor vi kan være med til at få gjort indhug i den store offentlige gældsætning og flugten af arbejdspladser ud af Danmark.
Vi har i lang tid vidst, at den tidligere regerings finansforslag, som også ligger til grund for den nuværende regerings, indeholder mange tidsler, som vil gøre det dyrere og administrativt mere bøvlet for specielt mindre virksomheder. Her tænkes specielt på ændringen af Sygedagpengeloven pr. 1. januar, hvor virksomheders muligheder for offentlig refusion ved medarbejderes sygdom begrænses kraftigt. Hvis det så bare var sådan, at papirnusseriet samtidig bliver fjernet eller i bedste fald minimeret, så ville det måske være til at leve med. Desværre synes det at være stik modsat. Det er ikke den håndsrækning fra politikerne, vi har brug for, hvis vi skal bevare eller i bedste fald udvide beskæftigelsesgraden. Endnu mere rystede er vi blevet over den endelige udgave af Finansloven, som i tråd med de sidste mange års praksis, er blevet strikket sammen i sidste øjeblik, ved at støttepartiet har fået en »luns« af nærmest ideologisk karakter. I de sidste mange år har vi vænnet os til stramninger på udlændingeområdet. Enhedslistens debut som »ansvarlig« parti er på ingen måde en undtagelse. Som trold af en æske er de sprunget op som miljøets vogtere,og har fundet ud af, at trykt reklamekommunikation er en sand miljøbelastning, som man hurtigst muligt må have sat sin klamme hånd om. Hvis man ikke kan forbyde masseproducerede og husstandsomdelte tryksager, så kan man jo pålægge dem en afgift så høj, at det nærmest har samme karakter. Ergo så har man lige pludselig fået udvidet sit beskatningsgrundlag. Det er lige så tåbeligt, som den fedtafgift, den foregående regering indførte ud fra en ædelmodig indsats for folkesundheden. Resultatet kender vi alt for godt. Det har intet som helst haft med folkesundheden at gøre, men blot været et forsøg på at øge beskatningsgrundlaget. At det samtidigt er blevet så bøvlet og administrativt ressourcekrævende, skriger jo nærmest til himlen.
Desværre ser det ud til den nuværende regering, med sit indgreb over for reklameafgiften, forsøger at gentage kunststykket. Det er ikke kønt og burde være dømt til en ommer! Det er en fuldstændig misforståelse, at tryksager er en stor belastning for miljøet. Det er dokumenteret, at vi i Danmark har et af verdens mest effektive genbrugssystemer, hvor størsteparten af papirforbruget bliver indsamlet og genanvendt. Ligesom ny papirmasse kommer fra et kontrolleret og effektivt skovbrug, som beplanter mere end det fælder og dermed er med til at formindske verdens C02 udslip. Det er nogle skrækkelige fordomme, der ligger bag forslaget. Fordommene er tydeligvis baseret på billeder af de ugentlige reklameaviser fra de store supermarkeder, som for langthovedpartens vedkommende produceres i udlandet. De kommer til os alle sammen,såfremt vi ikke har sagt »nej-tak«. Men forslaget rammer bredere, hvilket forslagsstillerne ikke har tænkt på. Det rammer også den lille pizzabager, som har fået fremstillet et nyt menukort, og nu ved PostDanmark eller andre distributionsselskabers hjælp vil have det uddelt til alle potentielle kunder i lokalområdet. Der er masser af den slags tryksager, som vi lokalt rundt om i Danmark laver og producerer til glæde for vores kunder. Det er den slags tryksager, som bliver hårdest ramt. Lur mig, om ikke de store supermarkedskæder får deres øgede udgifter i forbindelse med reklameafgiften overført på deres leverandører og kunder.
Hvis det endelig var miljøet, som havde regeringens store bevågenhed, hvorfor så ikke fritage de produkter, som er produceret af miljøcertificerede virksomheder og på miljøcertificeret papir for afgiften. Det havde da været et tydeligt og miljørigtigt signal at sende, og noget man også kender fra andre miljøområder.
Stefan Mark Pedersen