Service er ikke kun ord i en handlingsplan

09-11-2009

Da vi for mindre end et år siden søsatte vores hamskifte fra »Dansk Bogtrykker- og Presseforening« og til »De Grafiske« handlede det ikke kun om et kosmetisk navneskifte af noget, som kunne opfattes støvet og som tiden måske var løbet fra. Bag vores skifte var der også et stærkt ønske om og en tiltro til, at vi skulle fremstå endnu stærkere i vores medlemmers oplevelse af, at det at være medlem af »De Grafiske« giver meget value-for-money. Vi ved fra det arbejde, der lå forud for vores navneskifte, at vores medlemmer oplevede os som en meget stærk og personlig samarbejdspartner i dagligdagen. Vi fik også vished for, at vi på trods af dette, ikke var så gode til at få kommunikeret det budskab ud i en større kreds. Ligesom der ville være serviceområder, hvor vi kunne styrke os i takt med at branchen og samfundet ændrer sig.

Derfor har det hele tiden være hensigten, at vi skulle opbygge et netværk af samarbejdspartnere, som vi har tillid til og som kan være med til at styrke medlemsydelserne på et attraktivt pris- og kvalitetsniveau, som kun kan opnås via et medlemskab af De Grafiske.

I det lys skal ses vores aftale med konsulentfirmaet MANconsult, som netop nu søsættes med tilbud om rådgivning, screening og certificering af alle miljømæssige aspekter i en grafisk virksomhed – det være sig både det ydre miljø og arbejdsmiljøet, idet de to aspekter hænger uløseligt sammen. At valget af samarbejdspartner er faldet på MANconsult skyldes flere forhold. For det første kender de indgående vores branche, for det andre mønstrer de alle de miljømæssige aspekter og kompetencer, for det tredje er de vant til at samarbejde med brancheforeninger som vores og endelig arbejder de ud fra samme værdisæt som os omkring det personlige element i rådgivningen.

At søsætte det miljømæssige samarbejde nu er heller ikke helt tilfældigt. Selvom vi taler om finanskrise i hele verdenen, er focus i lige så høj grad rettet mod miljø og klima – et forhold, som ikke vil ændre sig, uagtet at FN’s klimakonference skulle ende ud med en fiasko. Nedbringelse af CO2 udslippet vil være på dagsordenen og virksomhedernes omkostningsside i de næste mange år.
Så udover at skulle være kompetent og fremsynet for at kunne drive en grafisk virsomhed - og de kvalifikationer er ikke blevet mindre krævende - så bliver vi under alle omstændigheder tvunget til at forholde os til og handle ud fra miljømæssige forhold. Det er ikke kun spørgsmål om CO2, men også om svanemærkning, energi og de lovbundne forhold omkring arbejdsmiljøet.
Vi håber vores medlemmer vil tage godt imod tilbuddet fra MANconsult. Det er et tilbud, spm ikke fås bedre og billigere.
Anni Kjær Nielsen
 
 

 

Reklamebureau Ultimate Web